|
1:2 Lyt til konteksten
|
|
Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige
sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.
I bussen taler de fleste mennesker meget lav, for at alle andre i
bussen ikke skal/kan høre, hvad de taler om. Det er jo privat. Eller man
taler overhovedet ikke over private ting inde i bussen. Men der findes også
folk, der taler ekstra højt, for at provokere menneskerne i bussen.
På cafeer er det en lidt anden situation. Men ikke helt så slemt. Man
taler for det meste normalt, fordi der er meget støj om personerne. Man kan
tale over private ting uden at hviske. Afstanden fra andre folk er også stor
nok, at opretholde sin personlighed.Man kan kommunikere næsten helt normalt.
På arbejdet er kommuniktionen næsten den samme situation, som i
bussen. Man vil og/eller kan ikke tale alt for højt og alt for personligt,
fordi man ikke vil, at alle kan høre det og fortælle det videre. Man taler
for det meste over det faglige.
I familien er man for det meste meget åben. Man taler meget over alle
ting, fra ting, der ikke er vigtige til ting, der er rigtigt vigtigt.
Familien er trygheden hvor man kan lade sig falde og der skal man
forhåbentligt ikke passe på hvad man siger og hvordan man siger det.
|
|
Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1]
og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?
Når jeg kender konteksten prøver jeg at lytte til kommunikationen.
Måske kan jeg lytte til ting jeg selv ikke ved og får et svar på. Men nogen
gange prøver jeg, ikke at lytte til konversationer af fremmede folk. Men det
er svært nogengange :D
Når jeg ikke kender konteksten, så er det for mig personligt ikke så spændende at lytte til. Jeg tror, man benytter sig så af den såkaldte handlingsselektion, hvor man overvejer og beslutter om man vil fortsætte at lytte eller ej. |
[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype,
man kalder brølere (Birkeland, 2004).
