Temavalg

Jeg er fuld igang med at læse Broström, Jensen de López og Løntoft.
Og jeg tror, det bliver også dialogisk oplæsning, jeg vil arbejde med. Jeg vil nemlig afprøve det ved min datter.
Jeg har lånt bogen "Minibillen og tryllefeen" af Flemming Quist Møller. Det er rimer med passende billeder til.  Sådan noget kan min datter godt lide.
Så er jeg spændt på, hvordan hun kan lide det.

Resumee af Folderen " Klædt på til nettet - Gode råd fra Medierådet fo Børn og Unge"

Idag spiller mange børn og unge online-spil. Fx rollespil som World of Warcraft. Mange sidder i timevis og spiller. Det kan være i perioder, som fx om vinteren, når man ikke går så tit ud. Men der fndes også nogen, der virkelig "lever" i deres fantasiverden. Det kan blive et problem for det sociale liv, hvis online-rollespillene tager hovedparten af ens liv. Hvis det sker, kan de være, at barnet/ungen ikke er i stand til at opretholde sind egen reelle verden, at den pjækker skole eller lignende og at de helst vil være i denne fiktiv verden og finde "venner" her. Hvis det sker, skulle man prøve at tale med personen om det og måske flytte computeren et sted, hvor man so, voksen har mere indflydelse på, hvad der sker ved computeren. Godt er også, når man taler med barnet omkring spillet, det spiller. Stille spørgsmål, kigge på det og selv prøve det. Sådan får man et bedre indblik i hele denne verden.

Noget andet, hvor børn og unge ofte er online på, er chats. Her skriver de med venner eller også med folk, de først lærer at kende på nettet fra nærheden eller fra hele verdenen. Mange benytter sig af denne form for kommunikation til at opretholde og styrke venskaberne, som de allerede har haft fx i skolen eller lignende. For at chat-erfaringerne ikke bliver til negative erfaringer skulle man holde sig til visse regler. Fx ikke møde sig alene med chatbekendte man ikke kender, anvende privatindstillinger og/eller tale med nogle man kender omkring de ting. De fleste unge og børn ved, hvordan man skal forholde sig på nettet. Men alligevel skal man altid gå dem igennem med barnet og tale med dem omkring det.
For at børnen får en god omgang med nettet, online-spil og chat skal forældrene forstå, hvad det går ud på. Måske også selv beskæftige sig med det. Online verdenen er en stor del af unges hverdagsliv og her fortsætter det sociale liv, som de har i skolen etc.

Retorikopgave

Resumee af Folderen " Klædt på til nettet - Gode råd fra Medierådet fo Børn og Unge"

Idag spiller mange børn og unge online-spil. Fx rollespil som World of Warcraft. Mange sidder i timevis og spiller. Det kan være i perioder, som fx om vinteren, når man ikke går så tit ud. Men der fndes også nogen, der virkelig "lever" i deres fantasiverden. Det kan blive et problem for det sociale liv, hvis online-rollespillene tager hovedparten af ens liv. Hvis det sker, kan de være, at barnet/ungen ikke er i stand til at opretholde sind egen reelle verden, at den pjækker skole eller lignende og at de helst vil være i denne fiktiv verden og finde "venner" her. Hvis det sker, skulle man prøve at tale med personen om det og måske flytte computeren et sted, hvor man so, voksen har mere indflydelse på, hvad der sker ved computeren. Godt er også, når man taler med barnet omkring spillet, det spiller. Stille spørgsmål, kigge på det og selv prøve det. Sådan får man et bedre indblik i hele denne verden.

Noget andet, hvor børn og unge ofte er online på, er chats. Her skriver de med venner eller også med folk, de først lærer at kende på nettet fra nærheden eller fra hele verdenen. Mange benytter sig af denne form for kommunikation til at opretholde og styrke venskaberne, som de allerede har haft fx i skolen eller lignende. For at chat-erfaringerne ikke bliver til negative erfaringer skulle man holde sig til visse regler. Fx ikke møde sig alene med chatbekendte man ikke kender, anvende privatindstillinger og/eller tale med nogle man kender omkring de ting. De fleste unge og børn ved, hvordan man skal forholde sig på nettet. Men alligevel skal man altid gå dem igennem med barnet og tale med dem omkring det.
For at børnen får en god omgang med nettet, online-spil og chat skal forældrene forstå, hvad det går ud på. Måske også selv beskæftige sig med det. Online verdenen er en stor del af unges hverdagsliv og her fortsætter det sociale liv, som de har i skolen etc.

Hvis der er folk i barnets online netværker, som barnet ikke vil have kontakt med, er det rart, hvis man som forældre snakker med barnet om, at der findes muligheder at udelukke dem. Fx blokere denne person. Det samme gælder med billeder og andre private ting på sådanne netværker. Her skulle barnet vide, at nettet aldrig glemmer og at billeder etc altid vil være på nettet, selvom man selv har slettet det. Derfor skulle børnene kun uploade billeder og andre ting, hvor de ikke ville synes, at de er pinlige og at det ikke er alt for mange billeder, der bliver uploadet. Det er vigtige ting man skal forklare og gøre dem klar over.

Aktivitet 1 - Ungdomssprog fra sproget.dk

Jeg har læst artiklen "Ungdomssprog" fra sproget.dk.

De beskriver ungdomssproget som uformelt med tabubelagte ord. Sproget bliver ikke kun talt mellem de unge, der findes også mange fra den ældre generation, der taler dette. Men hovedsageliogt er det de unge, der taler ungdomssproget.
Ungdomssproget er altid i forandring. Der kommer altid nye ord og vendinger. Andre ting går og bliver udvekslet.
Sproget er opstået, fordi de unge vil skelne sig ud fra de ældres sprogbrug - for at være anderledes.
Mange af den ældre generation synes, de unge taler meget utydeligt, bander mere end de har gjordt dengang og bruger sig af for mange engelske låneord.
Der er nogen, der siger, at sproget ikke har forandret sig alt for hårdt. Ordene er kun bleven andre. Men konflikten mellem de unges sprog og de ældres sprog var og er der altid.

Ungdomssproget er også en form for identitetsfindelse og de unge har dermed også andre kommunikationsmuligheder. Den største del af de unge kan naturligvis også tale i det "normale" sprog og kan switche mellem begge. Fx hvis de er med deres venner taler de "deres" sprog og hvis de er hos forældrene/bedsteforældrene taler de det "normale" sprog.

Aktivitet 2

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. I bussen taler de fleste mennesker meget lav, for at alle andre i bussen ikke skal/kan høre, hvad de taler om. Det er jo privat. Eller man taler overhovedet ikke over private ting inde i bussen. Men der findes også folk, der taler ekstra højt, for at provokere menneskerne i bussen. På cafeer er det en lidt anden situation. Men ikke helt så slemt. Man taler for det meste normalt, fordi der er meget støj om personerne. Man kan tale over private ting uden at hviske. Afstanden fra andre folk er også stor nok, at opretholde sin personlighed.Man kan kommunikere næsten helt normalt. På arbejdet er kommuniktionen næsten den samme situation, som i bussen. Man vil og/eller kan ikke tale alt for højt og alt for personligt, fordi man ikke vil, at alle kan høre det og fortælle det videre. Man taler for det meste over det faglige. I familien er man for det meste meget åben. Man taler meget over alle ting, fra ting, der ikke er vigtige til ting, der er rigtigt vigtigt. Familien er trygheden hvor man kan lade sig falde og der skal man forhåbentligt ikke passe på hvad man siger og hvordan man siger det.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du? Når jeg kender konteksten prøver jeg at lytte til kommunikationen. Måske kan jeg lytte til ting jeg selv ikke ved og får et svar på. Men nogen gange prøver jeg, ikke at lytte til konversationer af fremmede folk. Men det er svært nogengange :D Når jeg ikke kender konteksten, så er det for mig personligt ikke så spændende at lytte til. Jeg tror, man benytter sig så af den såkaldte handlingsselektion, hvor man overvejer og beslutter om man vil fortsætte at lytte eller ej.

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.[1] Min veninde skændtes med hendes kæreste, da jeg kom til besøg, jeg spurgte hvad der er i vejen og hvorfor de skændes. Hver af dem fortalte sin mening, så kom jeg med min mening/løsning, og derefter skiftede jeg temaet og ingen af dem havde problemer med det, syntes jeg, fordi derefter var alt i orden imellem dem igen. Jeg synes, at dette lykkedes meget godt fo mig.

Reflekter over, hvad der sker her. Idet der kommer en neutral person ind i rummet og tager sig af konflikten tager man farten ud ad den og man kan indbringe en ny sigt på konfliktens udløser. Begge parter begynder så, at blive roligere, fordi, der er besøg og fordi de måske begynder at overveje over de nye synspunkter. Og en neutral person kan, uden at selv blive en del af konflikten, tage luften af denne situation og dermed indlede et nyt tema uden at det virkeligt virker ”kunstigt”.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Når man skændes ved telefonen og man ikke kan kigge i ens ansigt, så er det svært at blive roligt og ofte bliver striden hidsiger igennem denne adskillilse. Man taler når den anden taler, fordi man er sur og så kan det være, at man bare afbryder samtalen. Så kan der værem, at man ikke taler med personen i nogle dage, fordi man ikke kunne vende samtalen i en positiv og konstruktiv retning.

Hvad skaber disse situationer? Det kan være misforståelser på grund af, at man naturligvist ikke er kropsligt sammen i et rum, men det kan også være, fordi ledningen kan være dårligt, man kan ikke forstå hinanden. At man forstår ting forkerte og så mange andre forstyrrende faktorer. Man kan ikke yde ansigtsarbejde, fordi man ikke kan se hinanden og man kan ikke tyde den andens stemning, man kan ikke se emotionen.

---