Mittwoch, 9. Mai 2012

Aktivitet 2


1:2 Lyt til konteksten
Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.

I bussen taler de fleste mennesker meget lav, for at alle andre i bussen ikke skal/kan høre, hvad de taler om. Det er jo privat. Eller man taler overhovedet ikke over private ting inde i bussen. Men der findes også folk, der taler ekstra højt, for at provokere menneskerne i bussen.
På cafeer er det en lidt anden situation. Men ikke helt så slemt. Man taler for det meste normalt, fordi der er meget støj om personerne. Man kan tale over private ting uden at hviske. Afstanden fra andre folk er også stor nok, at opretholde sin personlighed.Man kan kommunikere næsten helt normalt.
På arbejdet er kommuniktionen næsten den samme situation, som i bussen. Man vil og/eller kan ikke tale alt for højt og alt for personligt, fordi man ikke vil, at alle kan høre det og fortælle det videre. Man taler for det meste over det faglige.
I familien er man for det meste meget åben. Man taler meget over alle ting, fra ting, der ikke er vigtige til ting, der er rigtigt vigtigt. Familien er trygheden hvor man kan lade sig falde og der skal man forhåbentligt ikke passe på hvad man siger og hvordan man siger det.

















Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?

Når jeg kender konteksten prøver jeg at lytte til kommunikationen. Måske kan jeg lytte til ting jeg selv ikke ved og får et svar på. Men nogen gange prøver jeg, ikke at lytte til konversationer af fremmede folk. Men det er svært nogengange :D
Når jeg ikke kender konteksten, så er det for mig personligt ikke så spændende at lytte til. Jeg tror, man benytter sig så af den såkaldte handlingsselektion, hvor man overvejer og beslutter om man vil fortsætte at lytte eller ej.





















[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Mittwoch, 18. April 2012


1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser
Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.[1]

Min veninde skændtes med hendes kæreste, da jeg kom til besøg, jeg spurgte hvad der er i vejen og hvorfor de skændes. Hver af dem fortalte sin mening, så kom jeg med min mening/løsning, og derefter skiftede jeg temaet og ingen af dem havde problemer med det, syntes jeg, fordi derefter var alt i orden imellem dem igen. Jeg synes, at dette lykkedes meget godt fo mig.














Reflekter over, hvad der sker her.

Idet der kommer en neutral person ind i rummet og tager sig af konflikten tager man farten ud ad den og man kan indbringe en ny sigt på konfliktens udløser. Begge parter begynder så, at blive roligere, fordi, der er besøg og fordi de måske begynder at overveje over de nye synspunkter. Og en neutral person kan, uden at selv blive en del af konflikten, tage luften af denne situation og dermed indlede et nyt tema uden at det virkeligt virker ”kunstigt”.















Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes.

Når man skændes ved telefonen og man ikke kan kigge i ens ansigt, så er det svært at blive roligt og ofte bliver striden hidsiger igennem denne adskillilse. Man taler når den anden taler, fordi man er sur og så kan det være, at man bare afbryder samtalen. Så kan der værem, at man ikke taler med personen i nogle dage, fordi man ikke kunne vende samtalen i en positiv og konstruktiv retning.













Hvad skaber disse situationer?

Det kan være misforståelser på grund af, at man naturligvist ikke er kropsligt sammen i et rum, men det kan også være, fordi ledningen kan være dårligt, man kan ikke forstå hinanden. At man forstår ting forkerte og så mange andre forstyrrende faktorer.
Man kan ikke yde ansigtsarbejde, fordi man ikke kan se hinanden og man kan ikke tyde den andens stemning, man kan ikke se emotionen.



















Mittwoch, 29. Februar 2012

Børne vittigheder

Desværre har jeg ikke nogen børn omkring mig, hvor jeg kan opsamle vitser og vittigheder. Børnene jeg kender, er alt for små...de kan ikke engang tale :D
Så jeg kan bare finde nogen på nettet...

"alle børnene spillede fodbold undtagen dennis han spillede tennis"


"- Far! Hvorfor lugter bananen af numse!
- Øhh - Det må du tale med din mor om"


"Lille Per er ude at køre i bus med sin mor og udbryder pludseligt: Har du husket at lægge nøglerne under måtten til mormor?

Mor: Så ti dog stille knægt, hvisker moren, vi kunne jo risikere, at der var en indbrudstyv med bussen.

Per: Jamen mor, han kan da ikke vide, at vi bor på Møllehavevej 17"

Sonntag, 19. Februar 2012


”At skabe antropologisk viden om børn” af Eva Gulløv og Susanne Højlund

Med den antropologisk børneforskning har man muligheden for at udforske børns daglidag. Man kan udforske deres væremåde alene i forskellige situationer og med andre børn. Hvordan reagerer de osv.. Dermed kan man give en hvis forklaring for, hvorfor de handler i sådan i de forskellige situationer.
Disse informationer får man ved hjælp af feltarbejde. Får at få et godt arbejde skulle det ikke være kortere end et par måneder. Det kan nogengange endda også vare et par år. Denne lang tid er vigtigt, fordi man skal opbygge en relation til de involverede personer. Og man bliver en del af dagligdagens rytme og kan der med få en relativ ”ægte” billed af de forskellige situationer. Man skal også være kritisk og spørgende overfor de handlinger der sker. Derfor er undringer meget vigtigt, men man skal så godt som muligt ikke lade sin egen mening flyde med ind. Man skal helst blive neutral.
Med feltarbejded får man et godt indblik i børnenes hverdag/liv.  Det hjælper voksne meget godt i at forstå børnenes handlinger. 

Sonntag, 12. Februar 2012

Vitser

I min barndom har jeg hørt mange vitser, men jeg var aldrig selv en, der gerne fortalte vitser. Og jeg fortæller stadigvæk ingen vitser. Måske er grunden til det, at min familie heller ikker fortæller så mange vitser. Og når vi fortæller nogle, så er det tørre vitser.

Men alligevel synes jeg er vitser, ikke altid, sjove.

Lidt efter lidt kommer der så vitser her på min blog :D

Dienstag, 7. Februar 2012

Hej allesammen,

det her er min blog til mit seminar Dansk, Kultur og Kommunikation.
Jeg vil regelmæssigt skrive ind her, hvordan det går med mit arbejde i faget.

hilsen Meltem :D