Dialogisk læsning i teori og praksis af Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft --> Første del

I den første del bliver der fortalt, hvordan dialogisk oplæsning har virkning på børns sprog.
Der bliver skrevet, at dialogisk oplæsning støtter barns sprog, fordi de lærer mere kompleksere ord og sætninger. Disse lærer de også at forstå og at forklare dem.
Med denne form for oplæsning får de fleste børn en bedre tekstforståelse. Og deres ordforrod bliver også større.
Dialogisk oplæsning er også godt for børn, der lærer flere sprog derhjemme. Det fremmer også alle deres sproglige kompetencer, når man læser dem op i sprogene de lærer derhjemme.
Fælles læsning bidrager børnenes kommunikative færdigheder på en "børnemåde" med leg og masse af sjov.

Der findes to modeller, hvor der bliver henvist til, hvad man skal huske ved dialogisk læsning.
Engang CROWD-modellen:

Completion - Man skal bede barnet om at færdiggøre en sætning, man er startet på.
Recall- MAn skal bede barnet om at genfortælle noget fra bogen.
Open-ended questions - Man skal stille åbne spørgsmål, som giver barnet mulighed for selv at fortælle om bogen.
Why-type questions - Man skal stille hv-spørgsmål.
Distancing prompts - Man skal stille spørgsmål, der giver mulighed for at inddrage barnets hverdagsviden.

Den anden er PEER-modellen:

Promt - Man skal opfordre barnet til at fortælle om bogen.
Evaluate - Man skal reflektere over barnets svar.
Expand - Man skal udvide barnets svar ved at gentage det og tilføje mere information til det.
Repeat - Man skal opfordre barnet til at gentage den voksnes udvidede svar.

Temavalg

Jeg er fuld igang med at læse Broström, Jensen de López og Løntoft.
Og jeg tror, det bliver også dialogisk oplæsning, jeg vil arbejde med. Jeg vil nemlig afprøve det ved min datter.
Jeg har lånt bogen "Minibillen og tryllefeen" af Flemming Quist Møller. Det er rimer med passende billeder til.  Sådan noget kan min datter godt lide.
Så er jeg spændt på, hvordan hun kan lide det.

Resumee af Folderen " Klædt på til nettet - Gode råd fra Medierådet fo Børn og Unge"

Idag spiller mange børn og unge online-spil. Fx rollespil som World of Warcraft. Mange sidder i timevis og spiller. Det kan være i perioder, som fx om vinteren, når man ikke går så tit ud. Men der fndes også nogen, der virkelig "lever" i deres fantasiverden. Det kan blive et problem for det sociale liv, hvis online-rollespillene tager hovedparten af ens liv. Hvis det sker, kan de være, at barnet/ungen ikke er i stand til at opretholde sind egen reelle verden, at den pjækker skole eller lignende og at de helst vil være i denne fiktiv verden og finde "venner" her. Hvis det sker, skulle man prøve at tale med personen om det og måske flytte computeren et sted, hvor man so, voksen har mere indflydelse på, hvad der sker ved computeren. Godt er også, når man taler med barnet omkring spillet, det spiller. Stille spørgsmål, kigge på det og selv prøve det. Sådan får man et bedre indblik i hele denne verden.

Noget andet, hvor børn og unge ofte er online på, er chats. Her skriver de med venner eller også med folk, de først lærer at kende på nettet fra nærheden eller fra hele verdenen. Mange benytter sig af denne form for kommunikation til at opretholde og styrke venskaberne, som de allerede har haft fx i skolen eller lignende. For at chat-erfaringerne ikke bliver til negative erfaringer skulle man holde sig til visse regler. Fx ikke møde sig alene med chatbekendte man ikke kender, anvende privatindstillinger og/eller tale med nogle man kender omkring de ting. De fleste unge og børn ved, hvordan man skal forholde sig på nettet. Men alligevel skal man altid gå dem igennem med barnet og tale med dem omkring det.
For at børnen får en god omgang med nettet, online-spil og chat skal forældrene forstå, hvad det går ud på. Måske også selv beskæftige sig med det. Online verdenen er en stor del af unges hverdagsliv og her fortsætter det sociale liv, som de har i skolen etc.

Retorikopgave