Dialogisk læsning i teori og praksis af Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft --> Første del

I den første del bliver der fortalt, hvordan dialogisk oplæsning har virkning på børns sprog.
Der bliver skrevet, at dialogisk oplæsning støtter barns sprog, fordi de lærer mere kompleksere ord og sætninger. Disse lærer de også at forstå og at forklare dem.
Med denne form for oplæsning får de fleste børn en bedre tekstforståelse. Og deres ordforrod bliver også større.
Dialogisk oplæsning er også godt for børn, der lærer flere sprog derhjemme. Det fremmer også alle deres sproglige kompetencer, når man læser dem op i sprogene de lærer derhjemme.
Fælles læsning bidrager børnenes kommunikative færdigheder på en "børnemåde" med leg og masse af sjov.

Der findes to modeller, hvor der bliver henvist til, hvad man skal huske ved dialogisk læsning.
Engang CROWD-modellen:

Completion - Man skal bede barnet om at færdiggøre en sætning, man er startet på.
Recall- MAn skal bede barnet om at genfortælle noget fra bogen.
Open-ended questions - Man skal stille åbne spørgsmål, som giver barnet mulighed for selv at fortælle om bogen.
Why-type questions - Man skal stille hv-spørgsmål.
Distancing prompts - Man skal stille spørgsmål, der giver mulighed for at inddrage barnets hverdagsviden.

Den anden er PEER-modellen:

Promt - Man skal opfordre barnet til at fortælle om bogen.
Evaluate - Man skal reflektere over barnets svar.
Expand - Man skal udvide barnets svar ved at gentage det og tilføje mere information til det.
Repeat - Man skal opfordre barnet til at gentage den voksnes udvidede svar.