Denne del i bogen omhandler den praktiske del af dialogisk oplæsning. Hvordan det bedst er at lave og lignende.
Der findes tre faser ved oplæsningen. Disse tre
I den første fase bliver bogen introduceret for bogen. Her må pædagogen "sælge" bogen til børnene. Han/hun skal prøve at lave bogen interessant for dem. Her skal man også præsentere bogen for børnene med titel, forfatter og illustrator. Det skal de lære fra bunden af. Her kan man allerede begynde med at arbejde med de 10 gode ord ( det er ord, man rigtig godt kan arbejde med). Når man har fortalt bogens titel osv så kan man først begynde med, at børnene selv gætter, hvad historien måske kan handle om. I denne fase er det bedst, at børnene ikke afbryder oplæsningen for at få hele historien med uden at der bliver afbrudt. I denne fase må kun læseren afbryde oplæsningen, hvis den mener, at der lige nu kan inskydes et relevant spørgsmål. Efter,at bogen blev læst op, er der fri spørgsmål fra børnene. Her må de gerne stille alle de spørgsmål de vil.
I den anden fase bliver bogen læst engang til. De skulle gerne ske dagen efter første oplæsning eller senest et par dage senere. Ellers er bogen glemt igen, og man må starte forfra igen. Børnene må stille spørgsmål under læsningen. Gerne skulle der aftales et tegn, for at pædagogen ved, at der er et spørgsmål og at ikke alle taler i mund på hinanden. Der arbejdes igen med de 10 gode ord. Man kan også legelæse med børnene. Her skal de gøre som om de læser bogen højt og gengive det, de kan huske.
I tredje fase bliver bogen læst engang til. Her bliver talt udførligt over bogen. Der bliver taget meget tid på at snakke omnkring bogen denne gang.
For at oprette sådan en læsegruppe må det først engang afklares med ledelsen og de andre ansatte. Det nytter ikke noget, hvis ikke alle står bagved dette projekt.
Der skal også afklares hvor mange læsrgrupper der skal laves. Måske kan man lave læsegrupper i 2-3 år, 3-4 år og 4-5år. Og så skal man også kigge hvem der kommer i denne læsegruppe. Ofte bliver det de sprogsvage læsere. Og der skal ikke være alt for mange i en gruppe, måske maksimalt 5.
Optimalt er, at der bliver fastsat bestemte læsetider, som læseren holder sig til best muligt. At de kun skubbes, når det ikke kan ændres noget ved.
Oplæsningen skulle finde sted i fred og ro, sådan, at alle kan koncentrere sig på hele læsesituationen.
Det er godt når der bliver læst 15-20 bøger om året med læsegrupperne.
Når man har vuggestuebørn som læsepartner er det godt, at man stiller lette spørgsmål til børnene. Og når de svarer med et eller to ord på det, skulle der gerne laves en sætning af pædagogen.
I børnehavealdern kan man så begynde med hv-spørgsmål, som hvilken, hvem osv. Her bruger spørgsmålene ikke længere være så enkle. Her kan man komme med alle mulige spørgsmål, fx at barnet skal relatere noget fra bogen til deres eget liv.
Man skal også arbejde med ordene. Man kan fx tale omkring frekvente ord. Ord der ikke er så hyppigt. Eller der kan tales omkring associationer og andre ting. Det er meget vigtig for børnenes besiddelse for at beherske ordet.
Noget af det sidste i denne del af boge er, at udvikle boghæfter. Det er hæfter, pædagogen laver til hver bog, der indeholder udvalgte, strukturerede læringmuligheder, som oplæseren kan bruge som et skelet i bogsamtalerne. Det kan fx være spørgsmål man kan stille, en liste med de bedste 10 ord eller/og et quiz.
Til dialogisk oplæsning kan man bruge hver bog, som man synes er egent/god. Naturligvis kan det ske, at en bog man synes godt om, ikke fanger børne og omvendt. Det er også godt når man afprøver nye bøger og ikke altid dem man kender. Inden man afprøver dem, skulle man læse dem overfor et skuespilpublikum, for at have nok rutine i at læse den og for at kunne lave sig tanker og idéer omkring bogen.
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen